
Foto: Shutterstock
La Liga-storklubben Real Madrid er i færd med at forberede et bud på Arsenal-profilen Kieran Tierney, som har haft en stærk sæson. Det melder Sunday Post.
Tilbage i sommeren 2019 var Arsenal på rov i den skotske storklub Celtic, hvor man købte den nu 24-årige venstreback Kieran Tierney.
Det har siden vist sig at være en stor succes, og den hårdtarbejdende forsvarer har været fast mand på holdkortet igennem længere tid.
Nu melder avisen Sunday Post så, at de gode præstationer i den grad er blevet bemærket af Real Madrid, hvor Carlo Ancelotti er imponeret over Tierney.
Den spanske topklub er angiveligt ved at forberede et bud på i omegnen af 446 millioner kroner for skotten, som dog ikke bliver billig.
Kieran Tierney forlængede således sin kontrakt med The Gunners i sommer, så den nu løber helt frem til 2026.
Venstrebacken står noteret for 31 landskampe for Skotland.