
Foto: Shutterstock
Vindene blæser i øjeblikket fra Europa mod Saudi-Arabien, hvor flere spillere flytter hen, og nu meldes også en prominent Real Madrid-duo på vej til den saudiske Pro League.
Alene indenfor de sidste 24 timer har både FC Barcelonas Inigo Martinez og Liverpools Darwin Nunez valgt at drage mod Saudi Pro League.
Nu kan Real Madrid-duoen, Dani Ceballos og David Alaba, tage samme tur østpå i et skifte væk fra den spanske hovedstadsklub.
Det skriver den store spanske avis, Marca.
For Marca nævner, at både den 29-årige Ceballos og 33-årige David Alaba har tiltrukket sig interesse fra Saudi Arabien.
Avisen nævner ikke konkrete klubber, men fremhæver, at en række saudi-arabiske klubber er interessede i duoen.
I Ceballos tilfælde har han været i Real Madrid siden sommeren 2017 og siden dengang fået hele 192 kampe for Los Blancos.
Hvad angår østrigske Alaba står han noteret for 116 kampe siden sommeren 2021, hvor han kom til fra Bayern München.
Ceballos’ kontrakt med Real Madrid udløber i sommeren 2027, mens Alabas kontrakt udløber til vinter.