
Foto: Fodbold-transfers.dk
Den svenske Aston Villa-keeper Robin Olsen har efter sigende afvist et stort tilbud fra FC København, og han ventes i stedet at blive i Villa.
Robin Olsen har kontraktudløb med Aston Villa til sommer, men han skal næppe til FC København i denne omgang.
I hvert fald skriver Aftonbladet, at 35-årige Olsen har afvist et stort tilbud fra Løverne.
FCK er på jagt efter en ny målmand i øjeblikket, men Aston Villa-spilleren lader altså til at foretrække at blive.
Til sommer vil Robin Olsen i stedet kunne skifte til en ny klub kvit og frit, når hans aftale med klubben udløber.
Til den tid vil Malmö FF gøre et forsøg på at sikre sig svenskeren, lyder det.
I denne sæson har Robin Olsen samlet set spillet bare to kampe for Aston Villa, hvor han har lukket to mål ind.