Avis: Romelu Lukaku vender retur til Chelsea

0
Avis: Romelu Lukaku vender retur til Chelsea

Foto: Shutterstock

Serie A-storklubben Inter ønsker ikke at beholde lejesvenden Romelu Lukaku, og den belgiske angriber vender derfor retur til Chelsea efter sæsonen.

I sommer valgte Chelsea at sende Romelu Lukaku til Inter på en lejeaftale, efter han tidligere havde nydt stor succes i klubben.

Belgierens comeback i Inter har dog ikke været nogen succes, da skader og sløje præstationer har betydet, at genforeningen har været skuffende.

Og nu har italienerne besluttet, at de ikke vil beholde 29-årige Lukaku.

Det skriver La Gazzetta dello Sport.

Ifølge avisen kostede det Inter ca. 150 millioner kroner at leje angriberen, men da investeringen ikke har været en succes, vil man af med ham.

Derfor vil man ikke forlænge Lukakus lejeaftale, og han vender derfor tilbage til Chelsea, når sæsonen slutter.

I indeværende sæson har angriberen spillet 18 kampe i Serie A, hvor han har kvitteret med tre mål og to oplæg.

Hans kontrakt med Chelsea udløber i 2026.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE