Avis: Så meget betaler Benfica for Schjelderup

0
Andreas Schjelderup

Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo

Benfica skulle være enige med FC Nordsjælland om et køb af den norske offensivspiller, 18-årige Andreas Schjelderup.

Benfica er for alvor i færd med at opruste med nordiske talenter. Danske Casper Tengstedt skulle være tæt på et skifte, og det samme gælder norske Andreas Schjelderup.

FC Nordsjællands 18-årige offensivspiller blev for et par uger siden kædet sammen med portugiserne, hvor det forlød, at transferen først ville ske til sommer, men nu har piben fået en anden lyd.

Nu forlyder det nemlig, at Benfica ikke venter til sommer, men vil handle allerede i januar-transfervinduet.

Ifølge mediet A Bola, så skal FC Nordsjælland have 75 millioner kroner i transfersum, mens flere præstationsbonusser i kontrakten kan betale, at FCN ender med at få knap 110 millioner kroner ind på kontoen i alt.

I indeværende sæson har Schjelderup scoret ti mål og leveret én assist i 17 Superliga-kampe for FC Nordsjælland.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE