FC Nordsjælland er ekstremt tæt på at købe Lucas Hey i Lyngby Boldklub, og de står klar med det store checkhæfte.
Lyngby Boldklubs forsvarsprofil, Lucas Hey, er enormt tæt på at skifte til FC Nordsjælland, hvis man skal tro Ekstra Bladet og Tipsbladet.
Nu skriver Ekstra Bladet, at klubberne er nået til enighed om en transfersum, der lyder på den gode side af 10 millioner kroner.
Avisen tilføjer, at handlen kommer til at inkludere en række opnåelige bonusser, som vil kunne få prisen til at stige til 15 millioner kroner minimum.
Hvis handlen bliver en realitet, vil det være FC Nordsjællands dyreste forsvarsindkøb i klubbens historie.
20-årige Hey har et år tilbage af sin Lyngby-kontrakt.
Han står noteret for 31 kampe og fem gule kort for Lyngbys førstehold samt 49 kampe og otte gule kort for klubbens U19-mandskab.
Herudover har han spillet en enkelt U21-landskamp for Danmark.