Avis: Så meget får FCN for Schjelderup-salg

0
Andreas Schjelderup

Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo

Den norske U21-landsholdsspiller Andreas Schjelderup er tæt på at skifte fra FC Nordsjælland til Benfica, som angiveligt betaler 100 millioner kroner for ham.

På det seneste har den bare 18-årige Andreas Schjelderup været rygtet kraftigt væk fra FC Nordsjælland, og nu har han fremtiden på plads.

Angriberen er efter sigende meget tæt på at kunne blive præsenteret i Benfica, og det bliver en stor hande.

Ifølge B.T. betaler den portugisiske storklub således lidt over 100 millioner kroner for Schjelderup.

FCN får pengene her og nu, og aftalen indeholder ikke yderligere bonusser, der kan få beløbet til at stige.

Til gengæld har Superliga-klubben sikret sig nogle videresalgsklausuler, skriver avisen.

Andreas Schjelderup har angiveligt valgt Benfica over både Brentford og Liverpool, hvis man skal tro flere mediers tidligere meldinger.

Kometen har været i FC Nordsjælland siden sommeren 2020, hvor han kom til fra Bodø/Glimt.

Han blev rykket permanent op i førsteholdstruppen i januar 2021.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE