Officielt: FCN henter egyptisk offensivspiller

0
FC Nordsjælland

Foto: Shutterstock

FC Nordsjælland oplyser, at de har sikret sig den egyptiske offensivspiller Ibrahim Adel på en lejeaftale.

FC Nordsjælland har styrket offensiven med egypteren, 24-årige Ibrahim Adel. Han er lejet i Abu Dhabi-klubben Al-Jazira.

FCN har signeret en lejeaftale for resten af indeværende sæson. Kontrakten indeholder en købsoption.

“Ibrahim Adel er en spiller, som vi har fulgt i lang tid og kender indgående i kraft af vores fodboldmæssige relationer til Egypten. Og vi ser det som en rigtig god mulighed for os, at vi har været i stand til at hente ham på en lejeaftale med en fornuftig købsoption, efter han blev købt for en stor sum penge for et halvt år siden,” siger FC Nordsjællands Fodbolddirektør Alexander Riget til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Vi har ikke lagt skjul på, at vi gerne har villet styrke os her i transfervinduet, og vi mener, at Adel kan komme ind og bidrage og gøre en god indsats for os, for han har allerede bevist sig på højt niveau i den egyptiske liga, den afrikanske Champions League og på det egyptiske landshold.”

“Han kan spille flere positioner i offensiven og kan byde ind med både mål og assists, så han giver vores trænerstab nogle nye muligheder i forårets spændende kampe i Superligaen.”

“Og så synes vi også helt generelt, at det er spændende at byde en egyptisk spiller velkommen i vores Superliga-trup, for det er selvfølgelig vores klare forventning, at han bliver den første af mange takket være vores tætte forbindelse til Right to Dream-akademiet i Egypten.”

Han har fået trøje nummer 14 i FC Nordsjælland.

Officielt: Fredericia henter transferfri angriber
Officielt: Mads Frøkjær på plads i Brøndby

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE