Avis: Messi kan få Premier League-rekordløn

0

Lionel MessiManchester City er klar til at slå løn-rekord i Premier League for at sikre sig FC Barcelonas store stjerne, Lionel Messi. Det vil samtidig betyde en genforening mellem Pep Guardiola og Messi.

Manchester City har gennem flere sæsoner været kædet sammen med Lionel Messi.

Spekulationerne fik yderligere benzin på, da Pep Guardiola blev præsenteret som ny manager i klubben tidligere på året.

The Sun skriver, at forhandlingerne mellem FC Barcelona og Messi er strandet i øjeblikket.

Samtidig nævner avisen, at Messi er et emne i Manchester City, som skulle være klar til at give den argentinske stjerne en rekordstor løn.

Manchester-klubben står klar med en løn på 800.000 pund om ugen.

Til sammenligning tjener Premier Leagues nuværende bedst lønnede spiller cirka 250.000 pund om ugen ifølge engelsk presse. Der er tale om Wayne Rooney.

Messis nuværende kontrakt med Barca løber frem til sommeren 2018.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE