Den forhenværende Lyon-spiller Joachim Andersen har flere gange været rygtet væk fra Crystal Palace, og han bliver ikke billig at vriste fri af London-klubben.
Joachim Andersen var fast mand for Crystal Palace i sidste sæson, og det har gentaget sig i den indeværende.
Her har danskeren spillet samtlige minutter for London-klubben i Premier League, og de gode præstationer er blevet bemærket.
Blandt andre har Newcastle været meldt interesserede i Andersen, men han bliver ikke billig at købe fri af Palace.
Det skriver Daily Mirror.
Ifølge den engelske avis har 27-årige Joachim Andersen nemlig et prisskilt, der lyder på hele 60 millioner pund.
Det svarer i omegnen af 515 millioner kroner.
Et salg i den størrelsesorden vil gøre stopperen til den næstdyreste dansker spiller nogensinde, kun overgået af Rasmus Højlund.
I denne sæson har Andersen spillet 22 kampe for Crystal Palace i alle turneringer, hvor han har leveret to mål og et oplæg.