Den centrale midtbanespiller Casemiro er efter sigende i overvejelser om, hvorvidt han skal skifte til Saudi-Arabien. Det skriver avisen Relevo.
Casemiro kom til Manchester United fra Real Madrid i sommeren 2022, men siden har hans tid i klubben været meget blandet.
Brasilianeren har siddet over en del kampe med karantæner, ligesom skader har præget hans tid på Old Trafford.
Og nu skriver Relevo så, at den tidligere Real Madrid-spiller kan have kurs mod Saudi-Arabien.
Ifølge den spanske avis overvejer Casemiro efter sigende, om han skal skifte til en klub i ørkenstaten.
I så fald ville midtbanemanden følge efter en række andre spillere, der allerede har taget turen til Saudi-Arabien.
Manchester United skulle dog være interesserede i at holde på Casemiro og håber på, at man kan overbevise ham om at blive.
Den defensive midtbanespiller har en kontrakt med De Røde Djævle, der løber frem til sommeren 2026.