Avis: Se Mbappés astronomiske PSG-kontrakt

0
Kylian Mbappé

Foto: Shutterstock

Kylian Mbappé underskrev en astronomisk stor kontrakt, da han tegnede en ny aftale med Paris Saint-Germain i maj. Se alle beløbene i aftalen her.

Efter mange spekulationer, valgte Kylian Mbappé som bekendt, at skrive en ny kontrakt med Paris Saint-Germain i maj måned.

Nu kan den lokale avis, Le Parisien, afsløre det astronomiske beløb, som bruttolønnen lød på, nemlig 4,7 milliarder kroner.

Franskmanden fik 1,4 milliarder kroner i sign on fee fordelt på tre rater, mens han får mellem 520 og 670 millioner kroner hver sommer, som en loyalitetsbonus.

Det gør ham til den atlet med den største kontrakt i verden nogensinde.

Hans grundløn, som blev fordoblet med den nye aftale, lyder alene på 44,5 millioner kroner om måneden. Det vil sige en årsløn på 535 millioner kroner.

Kontrakten er af to års varighed plus en option på et år yderligere. Denne option vælger Mbappé selv om han vil gøre brug af.

Mbappés loyalitetsbonus på de mellem 520 og 670 millioner kroner hver sommer er sådan opdelt, at beløbet stiger 10 millioner euro hver sommer.

Det vil sige, at det starter på 70 millioner euro (520 mio. kr.), stiger til 80 millioner euro (595 mio. kr.) og til sidst 90 millioner euro (670 mio. kr.), hvis han tegner kontrakt for det ekstra år.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE