
Foto: Shutterstock
Sebastian Grønning er færdig i AGF efter blot en halv sæson i klubben, for nu rykker han videre til OFI Kreta i Grækenland. Det skriver B.T. mandag morgen.
Tilbage i sommerens transfervindue vendte Sebastian Grønning hjem til dansk fodbold, efter han havde tørnet ud i Sydkorea.
Skiftet til Aarhus-klubben har dog ikke været nogen stor succes, og nu forlader han dem igen.
Det skriver B.T.
Ifølge avisen rykker Grønning til OFI Kreta, som i skrivende stund befinder sig på en 9. plads i den bedste græske række.
Her har angriberen sat sin underskrift på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2025, lyder meldingen.
Grønning har efter sigende ledt aktivt efter en ny klub for at komme væk fra AGF.
I denne sæson har den tidligere AaB-spiller optrådt ni gange for AGF’s førstehold, hvor det er blevet til en enkelt scoring fra ham.