Avis: Serie A-storklub har dansk midt på blokken

0

Avis: Serie A-storklub har dansk midt på blokkenStorklubben Lazio viser konkret interesse for den danske midtbanespiller Casper Nielsen, der har spillet en stærk sæson for belgiske Union St. Gilloise.

Der er i øjeblikket stor rift om 28-årige Casper Nielsen, som tiltrækker sig interesse fra flere af de europæiske topligaer efter en forrygende sæson i belgisk fodbold.

Her tørner han til daglig ud for Union St. Gilloise, hvor han har været en nøglespiller på den centrale midtbane i indeværende sæson.

Og det er på ingen måde gået ubemærket hen, for ifølge avisen Het Laatste Nieuws er Casper Nielsen en særdeles ombejlet herre.

Der skulle være interesse fra både Premier League og Ligue 1, mens Serie A-storklubben Lazio skulle være konkrete i deres jagt.

Her har man efter sigende et stort ønske om at forstærke midtbanen med den danske Union St. Gilloise-profil, som har kontrakt frem til sommeren 2024.

Casper Nielsen har en fortid i Esbjerg fB og OB.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE