
Foto: Shutterstock
Tottenham har angiveligt RB Leipzig-cheftræneren Julian Nagelsmann som førstevalg, hvis London-klubben vælger at fyre manager José Mourinho.
Mourinho og Tottenham er inde i en skidt stime, som senest betød et 2-1-nederlag til West Ham på udebane.
De udeblivende resultater i Premier League har ført til gentagende rygter om, at den portugisiske manager måske står overfor en snarlig fyring.
Leicester-manager Brendan Rodgers har i den forbindelse været nævnt som en potentiel erstatning for Mourinho, men nu er et andet navn kommet på banen.
Ifølge den engelske avis The Telegraph har Spurs nemlig RB Leipzig-cheftræner Julian Nagelsmann som førstevalg, hvis José Mourinho får sparket.
Nagelsmann og Leipzig har gang i en ganske udmærket sæson, hvor klubben i øjeblikket befinder sig på en 2. plads i Bundesligaen.
Tyske Julian Nagelsmann er bare 33 år gammel, men har allerede bevist sine kvaliteter gennem det succesrige Leipzig-mandskab.