Avis: Storklub er blevet tilbudt Mohamed Salah

0
Avis: Storklub er blevet tilbudt Mohamed Salah

Foto: Shutterstock

Til sommer har Mohamed Salah kontraktudløb med Liverpool, og nu har stjernespilleren tilbudt sig selv til en europæisk gigant. Det melder Sport.

Mohamed Salah har gang i endnu en strålende sæson i Liverpool, hvor han scorer og lægger op til mål i hobetal.

Men til sommer kan den epoke være forbi, for til den tid har Salah kontraktudløb med den engelske storklub.

I den forbindelse melder Sport, at egypteren har tilbudt sig selv til FC Barcelona.

Barca har også tidligere været kædet sammen med Salah, men de kommer ikke til at hente ham uden konkurrence.

Ifølge avisen er Al Hilal fra Saudi Pro League nemlig også ude efter Liverpool-profilen, som man har givet et stort tilbud.

I denne sæson har 32-årige Mohamed Salah spillet 42 gange for The Reds, hvor det er blevet til 32 kasser og 22 assists.

Han har været i Liverpool siden 2017.

Medie: Van Dijk har modtaget stort tilbud
Medie: Liverpool ønsker stor Real-byttehandel

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE