Avis: Storklub har droppet Erling Haaland-jagt

0
Erling Braut Haaland

Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo

Real Madrid er ikke længere ude efter Erling Haaland, da den spanske storklub har sikret sig det brasilianske supertalent Endrick fra 2024. Det melder Sport.

I sommer skiftede Erling Haaland fra Borussia Dortmund til Manchester City, men Real Madrid har siden været meldt ude efter ham.

La Liga-storklubben har efter sigende ønsket at tilknytte angriberen om et par år, men det bliver ikke aktuelt alligevel.

I hvert fald skriver den spanske avis Sport, at Real har droppet interessen i den norske landsholdsbomber.

Årsagen er, at Real har sikret sig det 16-årige brasilianske stortalent Endrick, som skifter til klubben i 2024.

Erling Haaland ser dermed ikke ud til at blive Real Madrid-spiller i nærmeste fremtid, selvom der har været modsatrettede meldinger.

I denne sæson har den 22-årige angriber samlet set optrådt 18 gange for Manchester City, hvor det er blevet til 23 mål og 3 assists.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE