Avis: Storklub vil byde på Sterling denne sommer

0
Avis: Storklub vil byde på Sterling denne sommer

Foto: Shutterstock

Den engelske Manchester City-stjerne Raheem Sterling er angiveligt på blokken i Real Madrid, der vil forsøge at hente ham til sommer. Det skriver avisen Star.

For nogle dage siden blev det officielt, at den franske superstjerne Kylian Mbappé ikke skifter til Real Madrid, men til gengæld har forlænget sin kontrakt med Paris Saint-Germain.

Derfor skal den spanske storklub kigge efter alternativer til den franske landsholdsprofil, og det kan man meget vel have fundet i Manchester City.

Ifølge den engelske avis Star har Real Madrid udset sig 27-årige Raheem Sterling, som netop er blevet engelsk mester med City.

Den lynhurtige kantspiller går snart ind i det sidste år af sin kontrakt, og City kan derfor være villige til at sælge ham.

Star skriver, at Real planlægger at byde i omegnen af 438 millioner kroner på Sterling, som har været i City siden sommeren 2015.

Offensivspilleren står samlet set noteret for 339 kampe i den lyseblå trøje.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE