Avis: Storklub vil hente Gabriel Jesus i Arsenal

0
Avis: Storklub vil hente Gabriel Jesus i Arsenal

Foto: Shutterstock

Gabriel Jesus tiltrækker sig interesse fra Serie A-storklubben Napoli, hvor han kan blive en mulig erstatning for Victor Osimhen. Det skriver Express.

Victor Osimhen bliver for tiden rygtet kraftigt væk fra Napoli, hvor forholdet til ledelsen ikke er det bedste.

Skulle den nigerianske landsholdsstjerne forlade klubben til januar, skal de ud og have fundet en afløser, og det kan blive Gabriel Jesus.

Den engelske avis Express skriver således, at Napoli har rettet kikkerten mod den 26-årige Arsenal-profil.

Arsenal ville imidlertid skulle finde en erstatning, hvis Napoli snupper Jesus, og det kan give anledning til en vild byttehandel.

Potentielt ville en byttehandel mellem Napoli og The Gunners kunne komme på tale, hvor Jesus og Osimhen bytter klub.

Gabriel Jesus spillede fuld tid for Arsenal søndag aften, hvor de slog Manchester City med 1-0.

Brasilianeren har en kontrakt med London-storklubben, der løber frem til sommeren 2027.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE