
Foto: Shutterstock
Liverpool-spilleren Naby Keïta er ikke tilfreds med sin situation i den engelske storklub, og nu har han tiltrukket sig interesse fra Borussia Dortmund.
Om mindre end et år går 27-årige Naby Keïta ind i det sidste år af sin kontrakt med Liverpool, men allerede denne sommer kan han forlade Anfield.
[YouPlaySinglePlayer video=”2714,4578,450809″ floating=”2″ ap mute]
I hvert fald skriver den engelske avis The Mirror, at Keïta er utilfreds med sin situation, og det vil Borussia Dortmund forsøge at udnytte.
Den tyske storklub skulle være interesseret i at hente den centrale midtbanemand, der dog lige har pådraget sig en skade.
Og ender Liverpool med at få solgt Naby Keïta, har de også udset sig en erstatning i Premier League-klubben Brighton.
Det drejer sig om 20-årige Moises Caicedo, der er fast mand på det formstærke Brighton-mandskab.
Den unge ecuadorianer vil dog næppe blive en billig signing for The Reds, da han stadig har tre år tilbage af sin kontrakt.