
Foto: Shutterstock
Den svenske Real Sociedad-angriber Alexander Isak skulle angiveligt foretrække at skifte til FC Barcelona, selvom han har været rygtet til Arsenal.
London-storklubben Arsenal ser ud til at skulle på angriber-jagt til sommer, hvor både Alexandre Lacazette og Eddie Nketiah står til at have kontraktudløb.
I den forbindelse har Mikel Arteta og co. været kædet sammen med 22-årige Alexander Isak, som til daglig tørner ud for Real Sociedad.
Men ifølge avisen Metro vil den svenske landsholdsspiller ikke til The Emirates, men foretrækker i stedet FC Barcelona.
Isak skulle være et interessant emne for både The Gunners og Barca, der begge har oplevet offensive problemer i indeværende sæson.
Real Sociedad-profilen har dog ikke selv scoret overvældende mange mål i denne sæson, hvor det bare er blevet til fire mål i 20 La Liga-kampe.
Ombejlede Alexander Isak har en lang kontrakt med Real Sociedad, der løber frem til sommeren 2026.