Avis: Ten Hag vil lade Cristiano Ronaldo skifte

0
Cristiano Ronaldo

Foto: Shutterstock

Manchester United-manager Erik ten Hag har ændret mening i forhold til Cristiano Ronaldo, som hollænderen nu er klar til at skille sig af med. 

37-årige Cristiano Ronaldo er en spiller, der i høj grad deler vandene blandt både Manchester United-fans og kommentatorer for tiden.

Portugiserens fremtid på Old Trafford er endnu uvis, og hidtil har Erik ten Hag fastholdt, at han ikke vil slippe superstjernen.

Men ifølge den engelske avis The Times har hollænderen ændret holdning, og han er nu klar til at lade Cristiano Ronaldo gå.

Erik ten Hag skulle være utilfreds med Ronaldos attitude, og United er allerede i fuld gang med at lede efter alternative angribere.

Den tidligere Real Madrid-spiller er efter sigende meget opsat på at spille Champions League-fodbold i denne sæson, og det ønske kan han altså nu få opfyldt.

Ronaldo har samlet set spillet 331 kampe for Manchester United.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE