Avis: Thomas Delaney nærmer sig ny klub

0
Thomas Delaney

Foto: Shutterstock

FC København-legenden Thomas Delaney nærmer sig en ny klub, men det er ikke FCK. Derimod er det Anderlecht.

Sevillas danske midtbanespiller, Thomas Delaney, har længe været rygtet væk fra den spanske klub.

Hans tidligere klub, FC København, har været meldt som bejler, men det bliver ikke FCK, som Delaneys nærmeste fremtid ligger hos.

Ifølge B.T. skulle den danske midtbanespiller nemlig være nået til enighed med belgiske Anderlecht om en lejeaftale for resten af sæsonen.

Avisen oplyser, at der i lejeaftalen samtidig skulle være inkluderet en købsoption med en toårig kontrakt ventende på Delaney.

I Anderlecht vil Delaney blandt andre blive holdkammerat med danskerne Anders Dreyer, Kasper Dolberg, mens han vil være under ledelse af Brian Riemer og Jesper Fredberg.

Landsholdsspilleren står noteret for 47 kampe, to mål og en assist i Sevilla-trøjen.

I FCK spillede han 246 kampe, scorede 24 mål og leverede 17 assists.

For det danske A-landshold har han hidtil spillet 72 landskampe, scoret syv mål og skabt otte assists.

31-årige Delaneys kontrakt med Sevilla løber til sommeren 2025.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE