Avis: Thomas Müller atter i Uniteds søgelys

1

Manchester UnitedBayern München-spilleren Thomas Müller bliver atter rygtet til Manchester United, hvor Louis van Gaal ser ud til snart at blive præsenteret som manager.

Louis van Gaal bliver ifølge flere engelske medier præsenteret i denne uge som manden, der skal genrejse Manchester United efter en mildest talt skidt sæson.

Og den nuværende hollandske landstræner får et stort beløb at lege med i sommerens transfervindue, hvilket han vil spendere på en stor overhaling af hele truppen.

En af de spillere, som van Gaal skulle være opsat på at hente til Untied, er tyske Thomas Müller, og det rygte ser ikke ud til at ville dø.

For i dag skriver tyske Bild, at Bayern München-angriberen selv er åben for et skifte til Manchester United, hvis Louis van Gaal vel og mærke bliver klubbens næste manager, da det var hollænderen, der gav Müller sit store gennembrud i München i sin tid.

Selv har Thomas Müller ikke ville kommentere historien, men Bayern-boss Karl Heinz Rummenigge fortæller Bild, at hvis spillerne er utilfredse i det sydtyske, må de troppe op på hans kontor og diskutere fremtiden.

Thomas Müller har haft det sværere end normalt i Bayern München i denne sæson, da Pep Guardiola spiller en anderledes form for fodbold, end hvad Müller er vant til.

1 kommentar

  1. Syntes da det var Kroos der er rygtet så meget om. Müller har jeg ikke set 🙂 Lad os få alle de tyskere så bliver det godt 🙂

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE