Avis: Tottenham har to manager-favoritter

0
Avis: Tottenham har to manager-favoritter

Foto: Shutterstock

Tottenham Hotspur forventer at kunne præsentere en ny manager i nær fremtid. Klubben har to særlige favoritter, skriver engelsk avis.

Tottenham Hotspur har haft nogle turbulente måneder på managerposten.

Antonio Conte blev fyret, hvorefter den midlertidige løsning Cristian Stellini også blev fyret.

Ryan Mason har derfor overtaget jobbet som midlertidig manager, og nu håber klubbens ledelse på at en permanent løsning er tæt på.

Ifølge avisen Daily Telegraph, så skulle specielt to profiler være favoritter til at overtage manager-sædet.

Tidligere har navne som Mauricio Pochettino og Julian Nagelsmann været rygtet til klubben, men det er ikke disse to profiler, der nu bliver fremhævet.

Det er i stedet spanske Luis Enrique og hollandske Arne Slot.

Enrique er i øjeblikket fri på markedet, mens Slot i er på kontrakt i Feyenoord, som han netop har ført frem til det hollandske mesterskab.

Daily Telegraph tilføjer, at Daniel Levy ønsker at ansætte en ny manager, før han finder en erstatning for sportsdirektøren Fabio Paratici.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE