Avis: Tottenham og Brentford er i forhandlinger

0
Avis: Tottenham og Brentford er i forhandlinger

Foto: Shutterstock

Tottenham og Brentford er i dialog om den spanske venstreback Sergio Reguilón, som Thomas Frank og co. ønsker at sikre sig på en lejeaftale.

I efteråret var Sergio Reguilón at finde i Manchester United, der havde lejet den tidligere Real Madrid-spiller i Tottenham.

I starten af januar blev spanieren imidlertid sendt retur til London-klubben, og nu kan han snart blive udlejet på ny.

Det skriver Daily Mail.

Ifølge avisen ønsker danskerklubben Brentford nemlig at hente Reguilón på en lejeaftale, der skal løbe frem til sommer.

Brentford og Tottenham skulle nu være i dialog om den spanske back, og forhåbningen er, at man kan lande en aftale.

Ifølge Fabrizio Romano er andre unavngivne klubber dog også ude efter 27-årige Sergio Reguilón.

I denne sæson har spanieren været på banen i ni Premier League-kampe, hvor han fortsat har til gode at score et mål.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE