
Foto: Shutterstock
London-klubben Tottenham har rettet kikkerten mod FC Barcelona, hvor man overvejer at hente en forstærkning til offensiven. Det skriver Sport.
Tottenham er inde i en skidt periode, efter man senest tabte med 2-1 til Arsenal.
Holdet har derfor brug for nye kræfter, og nu forlyder det, at Ange Postecoglou og co. lurer på en spiller fra FC Barcelona.
Det skriver Sport.
Ifølge avisen drejer det sig om kantspilleren Ansu Fati, som ikke får meget spilletid i Barca.
22-årige Fati kender Premier League efter lejeopholdet i Brighton i sidste sæson, som dog ikke var den store succes.
Foruden Tottenham skulle også West Ham lure på at hente den unge spanier til klubben.
I denne sæson har Ansu Fati optrådt bare otte gange for Barca, hvor det hverken er blevet til mål eller oplæg.
Offensivspilleren har en kontrakt med La Liga-klubben, der løber frem til sommeren 2027.