Avis: Tuchel har Ajax-profil som førsteprioritet

0
Avis: Tuchel har Ajax-profil som førsteprioritet

Foto: Shutterstock

Chelsea-manager Thomas Tuchel har den 24-årige Ajax-profil Edson Álvarez øverst på sin ønskeliste over spillere, han vil forsøge at hente til januar.

For lidt over tre år siden skiftede Edson Álvarez fra mexicansk fodbold til den hollandske storklub Ajax, og siden har han ikke set sig tilbage.

[YouPlaySinglePlayer video=”2714,4578,456230″ floating=”2″ ap mute]

Den centrale midtbanespiller har etableret sig som en profil på Ajax-mandskabet, og det er blevet bemærket rundt omkring.

I hvert fald melder lokalavisen London Evening Standard, at Chelsea-manager Thomas Tuchel er ude efter Ajax-profilen.

Tuchel vil efter sigende forsøge at hente Álvarez, så snart transfervinduet åbner igen til januar.

Edson Álvarez har trods sine bare 24 år allerede optrådt 55 gange for det mexicanske A-landshold, mens han står noteret for 108 kampe i Ajax-trøjen.

Midtbanespilleren forlængede sin kontrakt med den hollandske storklub sidste år, så den nu løber frem til sommeren 2025.

I denne sæson er det blevet til fem kampe for Ajax.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE