
Foto: Shutterstock
Rasmus Højlund ser ud til at forlade Manchester United til sommer, og nu har storklubben Inter rettet kikkerten mod holdkammeraten Joshua Zirkzee.
Manchester United er nået hele vejen til finalen i Europa League, men bortset fra det har sæsonen været dårlig.
Der er derfor lagt op til en større udskiftning i truppen til sommer, hvor blandt andre Rasmus Højlund rygtes væk.
Men nu forlyder det, at også angrebskollegaen Joshua Zirkzee tiltrækker sig interesse.
Det skriver Corriere dello Sport.
Ifølge avisen er Inter således ude efter 23-årige Zirkzee, som i øjeblikket er skadet.
Inter skulle tro på, at United er åbne for at slippe den hollandske spids.
Serie A-storklubben pønser efter sigende på at tilbyde United en lejekontrakt, der indeholder en købsoption.
Optionen på cirka 260 millioner kroner skal kunne gøres obligatorisk, hvis visse betingelser ender med at blive opfyldt.