Valencias offensive profil, Sofiane Feghouli, forlader sandsynligvis klubben til sommer. Manchester United er med i kampen om spilleren.
Valencias kantspiller, Sofiane Feghouli, tiltrækker sig meget opmærksomhed, da hans kontrakt udløber til sommer.
Blandt bejlerne finder man Manchester United, som har haft scouts i Valencia for at holde øje med offensivspilleren. Det skriver Daily Mail.
Tidligere har FC Barcelona, Chelsea og Inter også været inde i kampen om den algeriske fløjspillers underskrift.
Den 25-årige kantspiller har scoret to mål i sine ti kampe for klubben i denne sæson.