Avis: United tæt på Varane-køb for 370 millioner

0
Avis: United tæt på Varane-køb for 370 millioner

Foto: Shutterstock

Den engelske storklub Manchester United er angiveligt meget tæt på at købe Real Madrid-profilen Raphaël Varane for omkring 370 millioner kroner. 

Igennem de seneste uger har den franske landsholdsspiller Raphaël Varane været rygtet kraftigt væk fra Real Madrid, hvor Manchester United har lignet hans nye destination.

Og skal man tro den spanske avis Marca, er den handel meget tæt på at blive afsluttet, så Varane snart kan kalde sig United-spiller.

Marca melder således, at Ole Gunnar Solskjær og co. betaler i omegnen af 370 millioner kroner for midterforsvareren.

Den 28-årige Real-stopper har kontrakt med den spanske topklub frem til næste sommer, hvor han derfor vil kunne skifte kvit og frit.

Det tyder det dog ikke på, at Carlo Ancelotti og co. vil risikere, hvorfor man altså nu sælger ham til Premier League og Manchester United.

Varane har været i Real Madrid siden helt tilbage i 2011, hvor han kom til fra franske Lens.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE