Avis: Viborg FF-profil nærmer sig AaB-skifte

0
Avis: Viborg FF-profil nærmer sig AaB-skifte

Foto: Unisport.dk

Til sommer har Viborg FF-profilen Lars Kramer kontraktudløb med Superliga-oprykkerne, og nu nærmer han sig et skifte til AaB. Det skriver Nordjyske.

I øjeblikket tyder det ikke på, at AaB kommer til at forlænge aftalen med forsvarsklippen Rasmus Thelander, der har kontraktudløb med nordjyderne til sommer.

Derfor skal AaB have fundet en fuldgod erstatning for den 30-årige stopper, og det kan man meget vel have fundet i Viborg FF.

Ifølge avisen Nordjyske er AaB tæt på at skrive kontrakt med hollandske Lars Kramer, der længe har været en profil på Viborg FF-mandskabet.

Midtstopperens kontrakt med Viborg udløber til sommer, og han har allerede meldt ud, at han vil til en større adresse.

Kramer ser dermed ud til at rykke til AaB, hvor han vil blive genforenet med cheftræner Lars Friis, der for nylig kom til den nordjyske klub.

Lars Kramer har været i Viborg FF siden sommeren 2019.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE