Avis: Xavi vil hente disse otte spillere til Barca

0
Robert Lewandowski

Foto: Shutterstock

FC Barcelona-cheftræner Xavi ønsker at forstærke truppen gevaldigt denne sommer, hvor navne som Robert Lewandowski og Bernardo Silva er på ønskelisten.

Torsdag aften blev det vedtaget, at FC Barcelona skal sælge en stor del af BLM (Barca Licensing & Merchandising, red.), som er klubbens merchandise- og licensdel samt tv-rettighederne.

Det skal indbringe den catalanske storklub omtrent seks milliarder kroner, og det bliver afgørende for indeværende transfervindue.

Ifølge avisen Mundo Deportivo vil Barca-cheftræner Xavi opruste på en række positioner, der dækker det meste af banen.

Drømmen er angiveligt at hente otte spillere til Camp Nou, hvor to af handlerne allerede er klaret i form af Andreas Christensen og Franck Kessié.

Derudover ønsker spanieren at hente Robert Lewandowski, Raphinha og Bernardo Silva til offensiven, mens også defensiven skal styrkes.

Her har Xavi de to Chelsea-spaniere César Azpilicueta og Marcos Alonso samt Sevilla-profilen Jules Koundé på blokken.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE