
Foto: Unisport
Den mangeårige landsholdsspiller, Yussuf Poulsen, har været et ikon i RB Leipzig i mange år, men nu kan turen gå videre for den 31-årige danske angriber.
Han har været en særdeles stor skikkelse for RB Leipzig siden han kom til klubben i sommeren 2013.
Hele 12 år efter ankomsten fra Lyngby, kan Yussuf Poulsens tid nu være forbi i RB Leipzig.
Det skriver avisen, Hamburger Abendblatt.
For avisen nævner, at den 31-årige danske angriber har tiltrukket sig interesse fra selveste Hamburg SV, som har set sig lun på ham.
Bild har tidligere meddelt, at RB Leipzig angiveligt har givet grønt lys til danskeren om at finde en ny arbejdsgiver.
Den nyoprykkede Bundesliga-klub, HSV, skal angiveligt betale mellem 15 og 22 millioner kroner for danskeren.
Fordelt over de 12 år i RB Leipzig står Poulsen noteret for 425 optrædener, og på landsholdet har han 87 kampe på CV’et.
Yussuf Poulsens kontrakt med den tyske storklub udløber i 2026.