Aviser: FC Nordsjælland-profil skifter til Ajax

0

Aviser: FC Nordsjælland-profil skifter til AjaxFC Nordsjællands profil, Mohammed Kudus, er tæt på at skifte til Ajax Amsterdam, skriver Ekstra Bladet og De Telegraaf.

FC Nordsjællands angrebsprofil, Mohammed Kudus, nærmer sig et sommerskifte.

Ifølge Ekstra Bladet og De Telegraaf, så rykker 19-årige Kudus til den hollandske storklub, Ajax Amsterdam.

Hollandske De Telegraaf, som normalt har fingeren på pulsen i forhold til Ajax Amsterdam, skriver, at Ajax betaler 8,5 millioner euro for angriberen, svarende til godt 63 millioner kroner.

Ajax håber på at få aftalen på plads, inden angriberen fylder 20 år den 2. august, skriver avisen.

Kudus har spillet i FCN i to sæsoner, hvor han har scoret 14 mål i 57 kampe.

Ekstra Bladet skriver, at Everton og Gladbach også har været blandt bejlerne, men at ghaneseren altså har valgt Ajax.

De Telegraaf skriver, at bejlerne har været Liverpool, Everton, Manchester United samt Borussia Dortmund.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE