Barca-boss: Vi vinder en titel med Messi denne sæson

0
Barca-boss: Vi vinder en titel med Messi denne sæson

Foto: Shutterstock

FC Barcelona-præsidenten tror, at den spanske storklub vil vinde en titel i denne sæson, efter man beholdt Lionel Messi og ikke solgte ham i transfervinduet. 

Det var sommeren igennem meget snak om, hvorvidt Lionel Messi efter mange års tro tjeneste ville forlade FC Barcelona.

Særligt Pep Guardiolas Manchester City var nævnt som argentinerens næste destination, men et skifte gik aldrig igennem.

Mandag udtalte Barca-præsidenten Josep Bartomeu så, at man simpelthen ikke kunne lade Messi gå, og præsidenten tror, at den beslutning kan sikre FC Barcelona en titel i denne sæson.

“Projektet er meget spændende med både unge folk og veteraner som Messi. Og jeg tror, at med ham, kommer vi til at vinde en titel i denne sæson,” lyder det fra præsidenten ifølge goal.com.

Præsidenten udtaler endvidere, at den bedste beslutning for alle vil være, at Messi stiller støvlerne på hylden i FC Barcelona og altså ikke andetsteds.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE