Barca-sportsdirektør storroser Luis Suarez

0

FC BarcelonaFC Barcelona har lagt i kakkelovnen til at de køber Luis Suarez i sommerens transfervindue. Senest har klubbens sportsdirektør storrost Luis Suarez.

Der er en heftig sommerflirt i gang i fodboldens verden. Den finder sted mellem FC Barcelona og Liverpools topscorer i den forgangne sæson, Luis Suarez.

27-årige Suarez ligner mere og mere en Barcelona-spiller, trods den særdeles omdiskuterede bideepisode med Giorgio Chiellini ved VM i Brasilien.

Episoden har dog øjensynligt ikke fået Barcelonas ledelse til at rynke synderligt på næserne.

“Vi kender alle omstændighederne ved det, der skete ved VM, og han har vist flot karakter og ydmyghed ved at erkende, at han har begået en fejl,” forklarer FC Barcelonas sportsdirektør Andoni Zubizarreta ifølge Goal.com, i forbindelse med et pressemøde, hvor Ivan Rakitic blev præsenteret som ny forstærkning.

“Han har haft ære nok til at undskylde til de folk, han har såret med sin opførsel.”

“Nu er det på tide, at han kommer sig. Jeg synes, Luis Suarez gjorde det bedste, han kunne gøre som person og fodboldspiller. Og så må vi se, om han bliver i Liverpool eller skal andetsteds,” siger Zubizarreta.

Rakitic var på samme pressemøde også ude at rose Suarez.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE