FC Barcelonas vicepræsident Jordi Mestre afslører, at catalanerne kun betalte 75 millioner kroner for Arsenals forsvarer Thomas Vermaelen. Det beløb kan dog stige op til 140 millioner kroner alt efter, hvordan han præsterer.
FC Barcelona har gennem de sidste to uger styrket forsvaret med to nye profiler.
Først hentede man rutinerede Jeremy Mathieu i Valencia, og senest købte man Arsenals belgiske forsvarer Thomas Vermaelen.
Mathieu kostede 150 millioner kroner, mens Vermaelen blot kostede halvdelen. Klubbens vicepræsident Jordi Mestre afslører, at Barca blot betalte 75 millioner kroner for Vermaelen.
Hans prisskilt kan dog stige helt op til 140 millioner kroner alt efter, hvordan han og holdet præsterer i de kommende år.
Handlen er sammensat således, at Arsenal kan modtage op til 38 millioner kroner baseret på Vermaelens præstationer, mens 27 millioner kroner først bliver aktuelle, hvis Barca høster meget sølvtøj i den næste sæson.