Bastia har valgt at fyre cheftræner Claude Makelele, eftersom at klubbens nuværende placering er under nedrykningsstregen.
Bastia ansatte denne sommer den tidligere midtbaneprofil i både Chelsea og Real Madrid, Claude Makelele, som klubbens nye cheftræner.
Makelele har dog ikke formået at få overført sine kvaliteter fra banen som aktiv til træningsbanen.
Bastia indtager 19.-pladsen i den bedste række, Le Championnat, med blot ti point efter 12 runder. Dermed ligger de altså under nedrykningsstregen.
Den realitet blev for meget for ledelsen, der har valgt at fyre franske Makelele.