Bayern bekræfter: Gomez skifter til Fiorentina

0

FiorentinaBayern München-lejren bekræfter i dag, at klubbens skarpe tyske angriber, Mario Gomez, forlader klubben til fordel for, at ende i italienske Fiorentina.

Mario Gomez har været rygtet væk fra de tyske giganter, Bayern München, i lang tid, og her har Serie A-klubben, Fiorentina, været meldt interesserede i den 27-årige angriber.

Nu ser det ud til, at Firenze-klubben og Gomez kan realisere en løsning på denne situation, da Bayern-præsident, Karl-Heinz Rummenige, i dag bekræfter, at spilleren tager til ’Viola’.

”Det var et ønske for Mario Gomez, at forlade Bayern München til fordel for Firenze. Nu har vi opfyldt hans ønske,” lyder det fra Rummenigge, på klubbens hjemmeside, og han fortsætter om Gomez:

”Han har ydet et stort bidrag til to tyske mesterskaber og to DFB-pokalsejre. Højdepunktet var selvfølgelig Champions League-triumfen, og at vinde the treble, sidste sæson,” tilføjer præsidenten.

27-årige Mario Gomez har spillet 174 kampe for klubben, og samtidig nettet yderst imponerende 113 gange for de nuværende treble-indehavere.

 

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE