Bayern München er nået til enighed med Juventus om et køb af midtbaneprofilen, Arturo Vidal. Det bekræfter tyskernes sportsdirektør.
Arturo Vidal og Bayern München er den seneste tid blevet kædet kraftigt sammen, og nu skulle et skifte være nært forestående.
I hvert fald bekræfter tyskernes sportsdirektør, Karl-Heinz Rummenigge, at de er nået til enighed med Juventus om en pris på midtbaneprofilen.
”Vi er enige med Juventus og Arturo Vidal om en handel,” siger Bayern-bossen til Bild.
Herfor skal den chilenske landsholdsspiller blot bestå et lægetjek og underskrive kontrakten, inden han præsenteres på Allianz Arena.