Bayern-boss: Thiago vil prøve noget nyt

0
Bayern-boss: Thiago vil prøve noget nyt

Foto: Shutterstock

Bayern Münchens direktør Karl-Heinz Rummenigge bekræfter, at Thiago Alcantara ønsker at prøve en ny udfordring.

Den spanske midtbanespiller, Thiago Alcantara, har slået sine folder i Bayern München siden 2013, hvor han skiftede fra FC Barcelona.

Men nu tyder meget på at den i dag 29-årige midtbanespiller er klar til et nyt klubskifte.

Det fortæller klubbens direktør Karl-Heinz Rummenigge til BILD.

“Han er en fantastisk fyr både på og udenfor banen. Vi har forhandlet seriøst med ham og opfyldt alle hans krav, men det ser ud til at han gerne vil prøve noget nyt i slutningen af karrieren,” siger Karl-Heinz Rummenigge til BILD.

Thiago har været kædet sammen med de nykårede Premier League-mestre Liverpool FC, men Bayern har endnu ikke hørt noget fra klubben.

“Vi har ikke været i dialog med Liverpool, men hvis han gerne vil dertil, må vi acceptere det.”

Thiagos kontrakt med Bayern gælder frem til sommeren 2021, og klubben har ingen planer om at lade ham gå på en fri transfer næste år, fastslår direktøren.

Spanieren står noteret for 231 kampe for Bayern München med 31 scoringer og 37 assists til følge.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE