Bayern-leder: Coman-exit var ikke på tale

0

Bayern-leder: Coman-exit var ikke på tale

Foto: Shutterstock

Bayern Münchens Kingsley Coman var i transfervinduet rygtet til Manchester United, men sportsdirektør Hasan Salihamidzic afviser, at det var på tale. 

Den lynhurtige, franske Bayern-kant Kingsley Coman var i store dele af transfervinduet rygtet væk til blandt andet United, men det afvises nu af Bayerns sportdirektør, Hasan Salihamidzic.

Salihamidzic afviser faktisk ikke bare rygterne, han fejer muligheden helt af bordet.

I transfervinduet var storklubben Manchester United ellers på jagt efter en ny kantspiller, og hen mod slutningen af vinduet var der adskillige rygter om, at Ole Gunnar Solskjær og United havde set sig varme på Coman.

Men Bayern-direktøren Hasan Salihamidzic afviser, at der var konkrete bud på bordet, og han siger desuden, at man ikke havde set ind i et potentielt tilbud.

“Der var intet, og vi ville ikke have set ind i det alligevel. Hans mål i Champions League-finalen burde være forklaring nok på, hvorfor vi fuldhjertet regner med ham,” fortæller Salihamidzic til Bild ifølge goal.com.

Kingsley Coman har stadig tre år tilbage af sin kontrakt i Bayern München.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE