
Foto: Shutterstock
Bayern München er én blandt mange store klubber, som planlægger et travlt sommer-transfervindue i disse uger.
Klubbens præsident, Uli Hoeness, forklarer, at man vil handle stort ind. Blandt andet skal Arjen Robben afløses, da han forlader klubben, når hans kontrakt udløber efter indeværende sæson.
“Vi er i færd med et generationsskifte, hvilket betyder, at vi har gang i det største investeringsprogram i Bayern Münchens historie,” siger Uli Hoeness ifølge bulinews.com, men tilføjer dog:
“Penge styrer fodbold, men spillerne er ansvarlige for de afgørende procenter, der sikrer de store trofæer.”
Bayern er blandt andet blevet kædet sammen med RB Leipzigs Timo Werner, Inters Mauro Icardi og Atletico Madrids Lucas Hernandez.