AaB har skrevet kontrakt med den argentinske venstreback, Luis ‘Lucho’ Rodriguez. Den 26-årige spiller kommer fra FC Sheriff Tiraspol og får en 2-årig kontrakt.
AaB har i dette transfervindue hentet en ny spiller. Det er forsvarsspilleren, Luis ‘Lucho’ Rodriguez, nordjyderne henter i moldoviske, FC Sheriff Tiraspol. Han har også tidligere været udlejet til svenske Djurgården, men tiltræder nu hos AaB.
“Vi kender Lucho fra tidligere besøg i AaB, hvor vi dog desværre ikke lykkedes med at lave en aftale. Da vi skulle ud og finde en ny forsvarer til venstre side, vidste vi derfor, hvor vi skulle kigge. Derfor er vi glade for, at vi har lavet en to-årig aftale med Lucho,” udtaler AaB’s sportsdirektør Lynge Jakobsen ifølge en pressemeddelelse.
26-årige Luis Rodriguez kommer dog først til at spille for nordjyderne engang i næste måned, da alt papirarbejdet med hensyn til tilladelse til at arbejde og opholde sig i landet først skal falde på plads. Han får desuden trøjenummer 15.