Officielt: FCM henter tidligere BIF-angriber

0
Officielt: FCM henter tidligere BIF-angriber

Foto: Fodbold-transfers.dk

FC Midtjylland har netop bekræftet, at klubben lejer den 27-årige angriber Mileta Rajović, som har en fortid i blandt andet Brøndby IF.

FC Midtjylland har styrket angrebet i ellevte time af transfervinduet.

Klubben har hentet den 27-årige angriber Mileta Rajović på en lejeaftale med Legia Warszawa for resten af sæsonen.

Rajović startede sin ungdomskarriere i Brøndby IF, og siden da har han spillet i Sverige og England, inden han skiftede til netop Legia Warszawa i sommeren 2025.

“Vi har kigget efter en spiller på markedet, der passer ind i den måde, vi gerne vil spille fodbold på. Vi har fået muligheden for at leje en dansk 9’er, som er fysisk stærk og tilstedeværende i boksen,” siger FCM’s sportschef Kristian Bach Bak til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Han kommer med erfaring fra flere ligaer, herunder den engelske Championship og senest en polsk topklub, hvor der er stort pres i forhold til at lave mål og levere resultater.”

“I forhold til den kabale, vi har oppe foran, synes vi, han passer godt ind i den konkurrencesituation, vi har skabt. Rajović tilfører samtidig truppen nogle andre kvaliteter end de angribere, vi allerede råder over. Han er en anden type og bringer noget skandinavisk blod og erfaring med sig. I forhold til balancen i truppen ser vi det her som en rigtig god tilføjelse.”

Rajović skiftede tilbage til Brøndby i 2024, hvor han var udlejet fra engelske Watford. Her nåede han at spille 28 kampe og score otte mål for Brøndbys førstehold i 2024/25-sæsonen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE