Premier League-klubben Blackburn Rovers er nu blevet købt af indiske Venkys. Prisen for klubben skulle ligge på cirka 170 millioner kroner.
Blackburn Rovers er blevet opkøbt af indiske Venkys. Koncernen har købt Premier League-klubben af The Jack Walker Settlement for, hvad der svarer til godt 170 millioner danske kroner.
Venkys’s talsmand, Anuradha Desai, er naturligvis begejstret for købet af den traditionsrige klub.
“Vi er glade, stolte og ydmyge over at blive forbundet med Blackburn Rovers. Det er et hold, som vi deler mange værdier og ambitioner med. Vi har planer om at benytte vores globale branding til at gøre Blackburn Rovers til et globalt brand,” forklarer talsmanden i en pressemeddelelse.
Klubbens nye ejere har tidligere udtalt, at de har ambitioner om at få holdet til at slutte blandt de ti til tolv bedste klubber i ligaen.