Franske Evian forstærker sig med den danske midtbanespiller Christian Poulsen, bekræfter Liverpool her til aften.
Liverpool FC bekræfter her til aften på klubbens hjemmeside, at danske Christian Poulsen vil forlade klubben til fordel for de franske oprykkere Evian.
Franskmændene mangler nu blot at blive enige med Poulsen, hvorefter han skal gennemgå det obligatoriske lægetjek, før handlen kan realiseres.
Hvis handlen bliver gennemført, kan Poulsen se frem til at spille på hold med landsmændene Stephan Andersen og Daniel Wass.