
Foto: Shutterstock
FC Barcelona meddeler på deres hjemmeside, at den franske forsvarsspiller Jean-Clair Todibo sendes til portugisiske Benfica på en toårig lejeaftale.
Barcelona siger farvel til endnu en spiller, og denne gang er det franske Jean-Clair Todibo, som skal en tur videre.
Den spanske klub meddeler sent mandag aften, at Todibo sendes til den portugisiske storklub Benfica, hvor han spiller de kommende to sæsoner på en lejeaftale.
Benfica betaler i omegnen af 15 millioner kroner for lejeaftalen og har samtidig en købsoption på Todibo på omkring 150 millioner kroner, lyder det.
Den 20-årige forsvarsspiller har spillet fem officielle kampe for La Liga-giganten FC Barcelona.