
Foto: Dejan Obretkovic
FC København har solgt Robert Skov, der blev topscorer i Superligaen i sidste sæson med 29 scoringer. Skov er solgt til Bundesliga-klubben Hoffenheim.
Det oplyser FCK i en fondsbørsmeddelelse.
LÆS OGSÅ: Avis: Det har FCK tjent på Skov-salg
“F.C. København har indgået kontrakt om salg af kontraktrettigheden på Robert Skov til den tyske klub TSG 1899 Hoffenheim. Kontrakten indeholder enkelte betingelser, som alle forventes opfyldt.”
“Ved opfyldelse af betingelserne ændres forventningerne for PARKEN Sport & Entertainment A/S for 2019 fra et resultat før skat på 45 til 60 mio.kr. til et resultat før skat på 85 til 100 mio.kr. Seneste udmeldte omsætning i niveauet 800 til 850 mio.kr. fastholdes,” skriver Parken Sport & Entertainment.
FCK skriver på deres hjemmeside, at Skov ‘forventes at blive solgt’, og derfor er han ikke med til dagens kamp mod AC Horsens.
Hoffenheim oplyser, at Skov har fået en femårig kontrakt.
Skov skiftede til FCK fra Silkeborg i januar 2018. Hoffenheim endte på niendepladsen i 1. Bundesliga i sidste sæson.